Jeg er meget klar over hvad jeg ikke ønsker

Som en enkelt fyr i midten af ​​tyverne lokaliserer jeg mig målbevidst såvel som instinktivt at tænke på og søge efter den eksklusive person. Mit mål har faktisk konstant været at være venner med min fremtidige kone i mindst et år, tid i et år, interagere i et år, hvilket inkluderer at være gift, når jeg faktisk er tredive. Som en enslig mand i midten af ​​tyverne finder jeg bevidst at vide, hvad er parterapi, ligesom jeg straks håndterer og søger efter det særskilte individ.

Dette mål kan forekomme usandsynligt, ligesom jeg ved, at det er, så jeg er åben for at ændre det. Jeg genkender, hvad jeg foretrækker i en potentiel betydelig anden (tror jeg), og også forstår jeg bestemt, hvad jeg ikke ønsker. Jo meget ældre jeg bliver, jo ekstra er jeg klar over, at hindringen for at finde en person, der matcher det, jeg længes efter, såvel som det, jeg ikke ønsker, fremstår som "formål: vanskeligt." Min utålmodighed griber ind, som ser ud til at udvide min holdning til at opfylde denne brud-til-være af min.

Med jævne mellemrum gennemgår jeg tanken om, at hun faktisk er derude et sted, så jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvad hun faktisk laver på det rigtige tidspunkt, og også om hun overvejer mig. Så længe jeg faktisk leder proaktivt efter nogen, fortælles det faktisk gennem mine venner, hvordan de opdagede deres eksklusive person, da de faktisk var de allermest forventede. Når vores firma faktisk begge er forberedt, besidder jeg at minde på egen hånd og forstå, at Gud vil tilbyde mig til hende såvel som at afsløre, at hun faktisk er det.

Hvis jeg faktisk er økonomisk forberedt, spørger jeg alene. Hvem er? Jeg tjente et universitet for et par år tilbage, såvel som faktisk allerede har gennemgået 2 jobforbedringer, og jeg er faktisk blevet givet op. Det siger sig selv, min checkbog er ikke i nærheden af, hvor jeg vil have den, jeg vil ikke engang påpege kreditkort. Så jeg har brug for at tro mere på undtagen for min fremtid, erhverve en bopæl og også betale nogle regninger. Jeg ønsker ikke rigtig at trække hende ind i min økonomiske forpligtelse og omkostningspraksis. Jeg anerkender, at jeg kræver det bedre på egen hånd i forhold til fonde.

Jeg spørger alene, er jeg sund og ønskelig? Det ligefrem svar er, at jeg faktisk ikke er i så god stand, som jeg ønsker at være så godt som appel ligger i betragtningens øje. Jeg erkender, at jeg er nødt til at tilmelde mig et sundhedscenter, dukke op online for at skrive om sund madlavning til studerende og se, hvor mange gange jeg går ud for at spise. Hvad er faktisk en bedre motivator til at træne udover at se hjælpsom ud på egen hånd og erhverve den fred i sindet end at ønske at se hjælpsom ud for din elskede? Jeg ønsker, at min bedre halvdel tiltrækkes af mig, da jeg faktisk er hende.